Vlora - Den albanske Riviera

En af Vloras mange restauranter

Vlorë – spændingernes højborg

 

Lørdag d. 30. Oktober 2010

Af Christian Adamsen, Ansvarshavende udgiver, Vagabond REJS

Byen har altid været centrum for spændingerne i landet, lige fra grækerne grundlagde den for 2.500 år siden og til Sovjet byggede deres vigtigste ubådshavne i Middelhavet her og blev afskåret fra at benytte dem, da Enver Hoxha frasagde sig Sovjet og begyndte at hælde mod Kina. Byen kom også på alles læber, da pyramidespil fik landet til at bryde sammen, og oprør i Vlora truede med at knække hele landet i endnu mindre stykker.

I dag er det en gennemført moderne by med hoteller og restauranter ned til den enestående kystlinie i Vlora bugten, som tiltrækker kosmopolitter af enhver art – specielt fra Italien, som kun ligger små 150 kilometer væk.

Vejen fra Durres og ned til Vlora er i allerhøjeste grad farbar, asfalteret og med alt, hvad dertil hører.

Efter en fremragende frokost på hotel Saint Tropez´s restaurant, hvor menuen består af grillet kyllingefileter med spinatblade og blåskimmel ost, forlader vi Vlora og begiver os sydpå mod Sarende. Ruten følger den albanske riviera en times tid, inden vejen drejer lidt ind i landet for at føre os over en serie bjergpas. For hver cirka 10 kilometer ligger der et ydmygt sted ned til vandet, hvor man kan slappe af, få sig lidt at spise og drikke og nyde den smukke udsigt.

The road to Sarande

Turen fra Vlora til Sarande er desværre et regulært mareridt.

Den dejlige bløde asfalterede vej bliver til en grusom stenet grusvej, som snor sig i hårnålesving op og ned af bjergene. Vejens bredde giver ofte kun plads til et køretøj af gangen, og de barske realiteter understreges af det konsekvente fravær af autoværn.

Men i takt med, at farbarheden bliver mindre og mindre, åbner paradis sig. For hver eneste gang vi runder et bjerg og atter kan se Middelhavet, er det kilometervis af hvide sandstrande uden en eneste bygning – eller med blot en enkel eller to – der åbenbarer sig.

Her er ingen turister, for de kan ganske enkelt ikke komme herned. Her er intet betonhelvede af hoteller, ingen turistbusser i læssevis eller fulde englændere, som taber pomfritterne i swimmingpoolen. Her er blot naturen, stilheden, en vildfaren ko eller to, mig og min nye ven og en støvet udlejningsbil.

Vejarbejderne knokler selvfølgelig løs. Man har indset fra officiel side, at hvis masseturismen skal blive en realitet, så skal der ordentlige veje og infrastruktur til. Selv lørdag aften efter kl. 20.00 er gravemaskiner på overarbejde. Det samme er asfalttromler og de bare næver. For vejen skal være klar så hurtigt som muligt.

- Vejarbejderne Vlora - Saranda afsluttedes med fint resultat i 2011 (red.).